Forbidden Temptation ~ Miles

Lidt mast var det i den lille sofa de sad. I Det var sådan en hjørnesofa med 2 sider, og for 7 personer var det nok lige i underkanten, men næsten alle var allerede halvfulde og havde intet imod det. Imens Milia havde fået tildelt en udkantsplads ved siden af Loyd, og var så heldig at have et armlæn hun kunne læne sig ud over, hvis luften blev trang, så havde Miles været så heldig at blive klemt ned imellem Krystel og Caro. Han var slet ikke van til at blive mast sammen på den måde, de havde jo normalt masser af plads, og selvom han ikke gav udtryk for det, så var det en smule grænseoverskidene.
Efter at have hilst på alle med et kort håndtryk, prøvede at han få fast sig tilbage i en mere afslappet og ret position, end den at hænge indover bordet for at kunne nå alle.

Loyds kommentar var typisk og fik Miles til at fnyse. ”Jamen Loyd.. hvad så hvis jeg vinder?” Spurgte han Loyd med et lidt udfordrende blik. Loyd var altid så sikker på sig selv, men med alt det han allerede havde fået indenbords, så var chancerne for at klare alle andre lille, selvom han måske selv synes noget andet.
Loyd fik svaret, som var det en selvfølge. ”Jamen du har Rosaline, så du ville være nød til at give retten til mig!” Konstaterede han, hvilket fik Miles til at hæve et øjenbryn, men svaret blev ikke andet end et opgivende. ”Måske du har ret.” Havde prisen været et kys fra Milia til hvem end der vandt, så heppede han personligt på Krystel.
De blev dog i stedet enige om tjenestepræmien, og det virkede selv Loyd tilfreds med. Man kunne næsten se på ham hvordan han tænkte over hvordan han fik lavet den tjeneste om til noget der lignede et kys alligevel.

Spillet virkede forholdsvis simpelt, selvom det lige skulle sive ind det hele. Han havde aldrig spillet et drikkespil før, og håbede at ideen med det ville komme senere. Drukket havde han da før. Dyre vine og champagner, ikke den billige gin og vodka, som stod på bordet.
Folk fik tildelt 4 kort hver, og 3 blev lagt til siden da der ikke var nok til en runde med kort mere. Folk samlede deres kort op og holdt dem tæt ind til sig. Havde man muligheden for at snyde nogen til at tage dobbelt så meget, så skulle det helt klart gøres.

Miles tog sine egne kort op, og de mørke øjne studerede dem. Spillekortene virkede fedtede, måske fordi de var blevet brugt af fulde mennesker før. Han havde fra venstre imod højre; hjerterdame, sparknægt, hjerter ti og klør es. I det mindste havde han da ikke flere af hver slags, det gav ham bedre mulighed for at have nogle af dem der blev vendt.
Han smilede til Milia over sine kort. ”Heldigt at Loyd arbejder for mig så. Hvis han altså selv kan gå til den tid.” Svarede han og sendte også Loyd et drillende smil. Selvom han lige her til aften havde haft lyst til at slå fyren, så vidste han godt at det var irrationelt, og ville ikke have at Loyd fik fornemmelsen af at han havde det sådan.

”Den har jeg!” Udbrød Lindsey og skævede til sin veninde Bonnie der tog shotet uden at spørge om det var sandt. Så tidligt var der vel ingen grund til at risikere det.

Milia der fulgte drengenes lille samtale , brød ind og slukkede for deres godmodige dril.
" Jamen....hør nu er...der bliver en kvindelig vinder i aften , så i skal slet ikke bekymrer jeg om alt det, for jeg har et hemmeligt crush på Lindsey " sluttede Milia af med , hvilke fik alle tøserne til at grine , og Lindseys kinder til at blusse op.
Hun havde nemlig den her lille hemmelighed som ingen andre ved bordet havde nys om. Lindsey var ikke til mænd. Men det skulle ingen vide.ikke engang hendes forældre havde modtaget den pakke endnu.

Milia lænede sig over mod Loyd, og hviskede mod hans øre." skal vi ikke danne en pagt,så vi ikke vælger hinanden ?" Forsøgte hun sig lusket.hendes øjne søgte dog ikke Loyds , men istedet hans kort for at se om hun kunne snuse noget op.
Hendes egne blev holdt tæt på kroppen.
Milia havde sat de fire kort i rækkefølgen ruder 10, ruder 2, spar 8 og hjerter 6.

Milia grinede af den lille bemærkning fra Miles. Ja, en kvik fyr det var han .
Selv da hun havde leet , blev et smil siddende tilbage. Det var så godt nok ikke lige Loyd hun havde set sig svunget over skulderen på, men han var sikkert et mere realistisk bud. Hun skulle lige havde det sidste ord, men det blev sagt med så meget smil at alle inklusiv Loyd , måtte vide hun jokede.

" ... Og bliver det for svært for ham, så det godt jeg jeg er så rar at han kan overnatte" ævlede hun og heppede så kort på Bonnie, der knaldede et tomt glas i bordet , med ordene " woooowwwwwww SÅ er festen i gang !"

Milia nikkede anerkendende og tyssede på vennerne , så hun kunne få deres opmærksomhed for nu skulle næste kort i bunke to vendes om.
Hun lavede en elegant bevægelse, og frem kom en knægt.
Æv..tænkte hun og overvejede at lyve, bare for at få dem lidt mere fulde, så de ikke kunne se hun løj når det virkelig blev nødvendigt.
Men hun turde ikke rigtig endnu, det ville nok være et tosse forsøg på at skyde gråspurve med kanoner. Desuden endte hendes små løgne altid med at blive afsløret, om det var spil, sjov eller alvor.
Krystal jublede og viftede med sine kort, dog uden nogen kunne se dem.
" yeeessss! Mor har en knægt...og jeg tror vi skal byde byens bedste barchef pænt velkommen til festen " gav hun sig i færd med at smile sødt til ham.

Milia klappede trøstende Loyd på hans lår.

Imens Lindsey blev rød som en tomat i hovedet, vekslede drengene endnu et blik. Ingen tvivl om at selvom det ikke var det nogen af dem havde haft i hovedet, så virkede det ikke som en helt dårlig ide med de to piger. Det lidt sigende blik de udvekslede blev hurtigt erstattet af et grin fra Loyd, og et skævt smil fra Miles. Man var vel drenge, og to piger på den måde ville bare altid lyde frækt.

”Oh no no, ingen pagter!” Skævede Miles over imod de to, men måtte dog samtidig viske noget lignende til Krystel, som bare grinede af ham. Stod det til ham, så var det alle imod Loyd, så var den trussel elimineret. Det virkede som en god ide, lige ind til det gik op for ham, hvem der skulle slæbe den fulde elver hjem. Tanken var alligevel lokkende.
Et mørkt øjenbryn skød i vejre, og blikket blev rettet imod Milia. Overnatte? Han kunne da lige love hende at Loyd ikke skulle overnatte nogen steder tæt på hendes lejlighed. ”Næ Loyd er min, desuden skal han op og servere morgenmad for mig i morgen.” Svarede Miles hurtigt, og kom først bagefter til at høre at det lød meget forhastet. Loyd sendte ham at skuffet blik. Han havde lige fået forhåbningerne op.
Miles rettede blikket imod Milia og kunne ikke modstå at sende hende et smil. Han følte sig frygtelig let i hovedet i hendes selskab, og det var selvom han knap havde nået at få noget at drikke. Hun havde en måde at gøre ham blød i knæene, og han var ikke sikker på at han brød sig om det, men for nu følte han det fantastisk.

Uden at tøve havde Bonnie smækket glasset ned igen med en lille grimasse over ginsmagen. Det høstede en del jubel. Legen var i gang og ingen slap ud nu.
Miles lagde blikket ned på hans sparknægt da en anden blev vendt. Den smilede tilbage op til ham med et anerkendende blik, som lokkede ham til at bruge den. ”Det ser ud som om papa også har en knægt.” Imiterede han drillende Krystel, og viftede med et kort, som de dog ikke ville kunne se om faktisk var en knægt.
”Og jeg tror sørme at parret derover skal have en hver for at prøve at lave en pagt” Han sendte Milia et udfordrende blik. Hendes var også lidt for den tequila før.

Milia så ikke deres sigende blikke, og det var nok meget godt.
Det havde bestemt ikke været for at antænde lunten til deres fantasier, hun havde smidt den med at kysse Lindsey ud. Nærmere hælde en smule vand på Loyds.
Milia missede det dog, da hun havde mere travt med at se lidt mere indgående på Lindsey, for de rosa kinder og den søde kejtede måde hun skubbede hendes briller længere op på næsen på, viste hun var lidt mere usikker end normalt.
Milia smilede varmt til hende. Hun var en sød stille pige. Ikke så meget ballade med hende. Måske hun bare var befippet over Miles og Loyd?

" årh....sikke en lyseslukker du er " viftede Milia sin hånd mod Mils.
" Vi kan da lave alle de pagter vi vil, sålænge vi ikke siger det til nogen" små lo hun og dvælede lidt for længe ved Miles mørke øjne. Bonnie havde også stirret på ham...længe...mon han havde den effekt på alle? Milia mente det forholdte sig sådan. Mon elvere kunne fortryllet folk? Gik han og udnyttede et eller andet talent? Men hun kendte godt svaret. Han udnyttede intet, han VAR sådan...hele hans person VAR sådan..ikke til at komme uden om og ikke til at slippe.
Det var lige før hun ønskede sig en drink!

Krystal var hurtig på tasterne og lagde en arm på Miles'.
" Shyyss...ved du hvad, hvis du nu lader stakkels single Milia få lidt fornøjelse af Loyd- så lover jeg personligt at lave morgen mad til dig !" Og så lænede hun sig lidt mod Miles side, og plantede et kys der efterlod mærker fra den røde læbestift, på hans kind.
Milia kunne fornemme farven svinde fra hendes ansigt. Hvad fanden havde Krystal gang i derover? At sidde der og underholde med hendes manglende herre besøg ? Det kunne man da ikke! Desuden var det ret naivt af Krystal at tro den slags aktiviteter kun forgik efter kl 22 i en seng. Hvis Milia ville lege dén leg, kunne hun da gøre det hvorsom helst.Hun fnøs og undlod at kommenterer, men fokuserede på kortbunken.

Og great...så sad hele to med knægte!
Hun troede lige hun slap, da Krystel to de to stykker...men så sad Miles også med en! " Oh...det gør du bare ikke !" Små brokkede hun sig milt, men samlede det ene glas op. Loyd tog også et og smilede bredt ..." du tror da ikke du kan få skovlen under mig , old chap?" Blinkede han til Miles og løftede glasset i en skål til alle damerne, før han klingede sit glas mod Milia " skål min skat "

Milia havde siddet og overvejet at kvitte spillet. Hun havde set så mange af dem lege , og vidste de fleste slingrede derfra hjulbenede.
Og hende der ikke var van til at drikke! Men hun havde ikke lyst til at være en crybaby, så hun så ikke noget alternativt end at drikke.
" And down we go" hilste hun den lille drik velkommen og ignorerede det med de var e.
Hun lagde så en hånd over sit bryst, da varmen med det sammen spredte sig og føltes underlig dejlig.kildende.

" Tak Miles...men pas nu på...for nu er det tre drinks !" Sagde hun med legende stemme og en glød i øjnene.
" næste kort i bunke tre...eeeer....en otter !" Milia havde nær rejst sig, da hun jublede stort
" den har jeg den har jeg den har Jeeeeg" kun Loyds arm omkring hendes liv, holdte hende ned, da han faktisk strammede sit greb, ved det spæde forsøg hun gav på det.

" Ej....jeg er ked af det, men man slipper ikke ustraffet fra at byde mig på en drink! Så Miles, darling...happy hour til dig...to stk....og Leslie , du får den sidste!" Smilede Milia stort , især til Miles.
Hun var enda så sød at hun selv skubbede glassene over til ham.

”Du glemmer at jeg hører alt” Svarede han drillende Milia, og det var sandt at elvere havde en bedre hørelse end de fleste, også selvom han ofte gemte ørene bag sit hår. Derudover var Milia bare alt andet end diskret, det hjalp også på det. Kvinden ville jo kunne vække en sten ved at liste forbi den. Det var eb af de ting der var så anderledes ved hende. Noget af det unikke der dragede ham til hende. Der var en humanitet og charme over det.

Han fik et forvirret blik, og før han vidste det havde han et ordentligt rødt læbemærke på kinden. Han stirrede forvirret nogle sekunder, så blev blikket rettet imod Loyd i et håb om at få noget hjælp. Havde hun lige inviteret dem BEGGE med hjem at sove nu, eller misforstod han? ”øhh tak” kom det lidt paf. Han havde slet ikke fået nok at drikke til at lege denne leg kunne han mærke.
Han prøvede at tørre læbemørket af med håndryggen, men det hjalp ikke ret meget, andet end at hans håndryg nu også havde fået en rosa nuance.

”Åh jeg er skam helt sikker på at jeg kan få skovlen under dig.” Stemte han i hos Loyd, og hans øjne blinkede i skæret fra en diskokugle nærved. Den irriterende boblende fornemmelse af at blive en smule sur på Loyd bredte sig igen. ’Skål min skat’, hvad bildte han sig ind? Det var ikke fordi.. Eller jo han havde jo landet sig en anden date. Miles valgte bare at kigge væk. Han måtte til at få styr på sig selv i stedet for at reagere som en teenage pige.
Milia hoppede næsten op af sofaen af begejstring og han kom til at smile. Så uhæmmet. Allerede før hun sikkert havde besluttet at give ham dem, havde han rakt ud efter et af shot’ene. Selvom han kun havde kendt hende omkring en uge eller to, og kun havde mødt hende 2 gange, så følte han allerede at han kendte hende godt nok til at vide hvem dette ville gå ud over.
”Touché” Svarede han næsten lettet og tog det første. Gin. Det var obligatorisk at lave en grimasse ved stærk spiritus, og det var lige hvad han gjorde, men overraskende nok, smagte det ikke SÅ forfærdeligt.
”Sjovt.. Jeg kan godt lide det. Det smager af gran” Røg det ud af ham, og fik det til at lyde som om han gik ud om aftenen og tyggede gran i smug. ”Jeg mener… smager som gran dufter.” Rettede han det og tog det andet med en lignende grimasse.

En lille strøm af skyld gled over Milias udtryk. Pokkers...de elverøre!
Havde den mand da ikke allerede tilstrækkelig med fordele på hans side ? Super hørelse skulle naturligvis også lige mase sig med ind.
" Krystal ...har vi lydisolering ?" Drillede hun og legede med illusionen om Miles på deres sofa, og ' parret' i Milias seng.
Hun håbede at sætte det billed på indersiden af Miles hornhinde, fordi ...hun havde et af ham og Rosaline, i hans kingsize bed. Så det var passede nok at han fik et i retur , retfærdiggjorde hendes kvindelogik for hende. At Loyd så aldrig ville komme nær den seng, ikke engang for at hilse på Desmond , det kunne ingen jo vide, vel?

Milia blev lige så forvirret , og anede for en gangs skyld hverken hvad hun skulle sige - eller burde gøre.
At have Miles med hjem i lejligheden , uanset omstændighedderne, ville være det mest himmelske OG det mestforfærdelige og det måtte ALDRIG føres ud i virkeligheden. Den tanke kunne de alle glemme ALT om .
Ellers skulle de få se en nymfe lege byggemand Bob og sømme hele døren til, hvis det var hvad der kunne holde Miles ude.
Hun faldt tungt tilbage i sofaen , og så hvordan han kæmpede med læbestiften.
En helt forkert farve til ham , efter hendes mening.

Loyd grinede flabet til Miles .." pas nu bare din egne blondine , så passer jeg min !"

Milia fik skålet lidt anstrengt med Loyd og spillet gled så videre...
Miles var forud hende, og fik fat i de to glas så hun ikke kunne få den søde smag i munden ,ved selv at skubbe dem hen til ham.
Hmmm så han ville lege sådan ? " Touché" gentog hun lydigt og lod øjnene kredse ved hans læber, da han lod sin gin skylle ind mellem dem.
Hun smilede lidt ved hans grimasse, men det blev større ved den sammenligning han kom med .
" Som gran ligefrem? .... Er det sådan en frisk dille blande adelige " drillede hun og tænkte at han ikke kunne hverken nive eller tage et irettesættende greb i hende, fra hans plads, for det med de adelige ville han nok ikke gide vade rundt i her ?
Eller måske ville han bare bruge det og fremhæve sin status, fræk som han kunne være.
Hans udtalelser om gran , betød at små billeder af ham på vandretur i hendes elskede skov tog form.
Hun kunne lide dem. Hans nærmest urørlige majestætiske udstråling ved ballet og hans mere afslappet med stadig noget så overvældende og bestemte aura selv på udebane, forstillede hun sig helt anderledes ...der....midt i naturen.
Kontrollen havde han stadig...det lå vel i ham, eller i hendes billed af ham...men langt mere afslappet og fri var han også.
" Skoven er et dejligt sted " mumlede hun afsted over mod ham.

Bonnie havde forsøgt at gøre kur til Miles opmærksomhed et stykke tid nu og brugte adelig som stikord..." det må være et skønt liv, Miles...jeg vil væde med du har en luksus lækker bil eller måske en bike ?" Spurgte hun .Biler kunne alle mænd lide at tale om, så hun burde have ramt spot on her.

" Næste kort er en dame!" Slog Milia fast, og vendt i bunke fire.
Hun så sig bekymret omkring på de andre.

Han viftedet lidt utilfredst Loyd af. ”Jaja jeg skal nok prøve.” Blev svaret og fyren havde jo ret, han BURDE holde sig til sin egen blondine, men helt ærligt? Hvornår var Milia lige blevet hans? Det mente han ikke var blevet aftalt. Ikke endnu i hvert fald.

Nummer 2 shot blev skyllet ned, og desværre var dette en bitter vodka, som ikke blev modtaget med lige så åbent sind. Det smagte jo ad rengøringsmiddel, og noget stærkt noget af slagsen. Han rynkede næsen. Skuffet over ikke at have fået to af de andre.
”Adelige? Nej de ville aldrig bevæge sig udenfor.” fnøs han med et lille smil. Godt nok var mange af dem elvere, men de så sig alt for vigtige til at være i kontakt med naturen. For ham var tanken om en frisk brise der tog fat i træernes toppe, og slyngede de grønne blade rundt noget af det smukkeste der var at finde derude. Ja måske bortset fra pigen han endnu en gang tvang sine øjne væk fra. Dammit !

Han vilede sin kind imod sin håndflade. ”Ja. Den er noget for sig.” De mørke øjne lå på Milia. Hun ville være smuk i solskinnet, det var han sikker på. I det fri ville hun ingen bånd have om sig til, fri som en fugl. Han kunne næsten se hende imellem de lysegrønne nyudslåede bøge, alle bukkende ned som tjenere for at kærtegne hende.
Han blev slået ud af hvad end han havde tænkt på. ”Øh hvad?” Blikket blev sendt imod Bonnie. Det tog et par sekunder inden det sivede ind hvad hun havde sagt. ”Nårh, jeg har en porsche panamera.” Svarede han og var ikke sikker på at hun ville vide hvilken model det var. Han kørte sjældent for han kunne bedst lide at gå, men det var også synd at den bare stod derhjemme, så en gang imellem kørte han. Loyd absolut elskede når han fik lov at køre ræs i den.

”Den har jeg!” Udbrød Miles og sendte 2 til Bonnie, og 2 til Loyd. ”Fordi du er den eneste jeg kan tillade mig at drikke ordentligt fuld” Havde begrundelsen til Loyd været på at han fik endnu 2 shots.
Lindsey synes også igen at have jackpot, og sendte 2 til Milia med et genert blik, og 2 til hendes veninde ved siden af, som Miles ikke helt kunne huske navnet på.

* Ikke bevæge sig uden for. Sikke en skam .Sikket et tab * Milia var helt uforstående overfor man kunne afskrive sig naturen. Alene at hun sad i et lidt tilfører rum, dunkelt og men mange menneske, tændte længslen i hende. Hun trak brynene en smule sammen. Det var var for længe siden hun havde været nær vand.
Som najade var det ikke så fedt, for vandet og hende var en form for symbiose.
En hun lod sig påvirke af positivt....men omvendte kneb det med harmoni når hun ikke var nær vand. Hvilke gav visse udfordringer når man som Milia
levede et byliv.

Hun så tværs over bordet, og fandt Miles mørke øjne hvilende på hende.
Milia mærkede hvordan hans øjne , fik det til at kilde hele vejen ned af hendes ryg.
Som kunne han berøre den lyse hud , og flugte sine kærtegn ned af den ranke ryg , under den røde spinkle top.Og det var enda selv om han have fravær i sit blik.
Hendes fantasi var FOR livlig, og den var desværre ikke blevet dæmpet af deres drikke leg.

Derfor var det noget af en nedtur da Lindsey valgte at straffe Milia med to shots, istedet for Caro ,der endnu en gang synes at gå ram forbi.
Hun modtog de to glas, og vrikkede på snuden ,ikke ulig en lille kanin.
Hun lænede sig frem og snuede ..." uhmmm....hvad er det grønne stads her? " spurgte hun nysgerrigt.Hun kendte ikke mange af de forskellige drikkelses, men vidste at der var flere muligheder. " Er det...absinth?!" Udbrød hun lidt halv målløs.
Milia havde altid tænkt at det var en dekadent og lidt...vovet ...drik.
Hvem havde dog bedt om at få skænket den slags op.
Hun så på de to glas...begge grønne. " Loyd?" Søgte hun svar, før hun tog fat oh klemte på sin næse, for at kunne bunde i to flydende drager i et hug.
" ewww'. Klagde hun og fik et forkert udtryk.
" ..hør...kan jeg ikke godt bede om en sodavand? Jeg har det...varmt" kom det stille.
Krystel begyndte at le. " Jamen velkommen til de voksenes verden ,babygirl "
Milia skød hende et irriteret blik. Sad hun lige der og morede sig på Milias bekostning eller hvad? " Well Excuse me...at jeg har valgt at lappe dyr sammen , istede for at drikke mig barcardi i weekenden !" Surmulede hun lidt.
Normalt ville hun bare havde leet, men med Miles ved bordet var det bare ikke morsomt - og det burde Krystel da kunne forstå.

Nå...det var da altid noget at Miles ikke havde sendt shots til hende også.
Hun kiggede på de to tomme glas foran Loyd.
Og så tjekkede hun Loyd ud. Elegant og rank, sad han med klare blå øjne.
Tilfældige strejf af hendes ryg , med hans hånd...men så casual og lette at man ikke rigtig kunne udsætte noget på det. De var væk ,det samme man bemærkede dem.
Smooth, det måtte hun give ham.


Der var kun en bunke tilbage på bordet. Med to kort .
Trods en sød tjeners kontinuerlige valfart mellem deres bord og baren, kunne hun ikke følge med deres tempo, og de tomme glas stod i stabler på deres bord, for at de to runde bakker med glas , kunne være der.
Alle havde drukket pænt meget, og Milia var slet ikke sikker på hun stadig var i stand til at gå???eller bare stå ?
Hun havde blussende kinder, og selv Miles måtte kæmpe for opmærksomhed fra hende, som hun sad og fokuserede på det kort hun lige havde vendt...
" Yes! En knægt " fem glas! Eehh seks glas!!! Til ....øøhhh.....nej et til jer hver !" Kludrede Milia rundt og bad til guderne om ingen kunne huske at hun ikke var nær en knægt. For at drikke 12 shots ville sende hende direkte på toilettet, hvis ikke hun bare kapitulerede lige her, ved bordet.

Gruppen lo da Milia med en hånd for næsen tog de to absinth shots. En stærk drik, som var kendt for at slå selv de bedste i gulvet. Imens de tog piger drillede hinanden, var Loyd allerede kommet op at stå, og var smuttet op imod baren for at hente den sodavand til Milia. Han havde åbenbart helt glemt at det egentlig havde været ham der skulle stå der hele aftnen, men i stedet havde han kun stået der den første time. På vejen deroppe snublede den berusede Loyd over nogle piger og væltede ind i et par folk, men kom heldigvis hurtigt af sted igen, og bragte mirakuløst Milias cola tilbage uden at spille den ud over sig selv eller andre.

~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*

Snart var bordet fyldt med små og større glas med forskelligt farvede bundslatter. Latteren gik højt, og havde nogle af dem været ædru havde det været uendeligt nemt at kigge de andres kort, som de næsten glemte at skjule. I det ene hjørne af sofaen var Lindsey faldet i søvn op af Bonnie, men ellers synes alle at nogenlunde være raske.
De små Gin-shots, som smagte af gran, havde Miles måske fået rigeligt af. Ikke at han var værre end de andre, og specielt ikke Loyd og Krystel, men han plejede ikke at drikke så meget, og rummets farver flød sammen, som om hans syn ikke kunne følge med når han flyttede det. Hans tanker synes heller ikke helt at reagere som han ville se det hensigtsmæssigt i ædru tilstand, men for nu røg det disse tanker slet ikke ind i hans hoved. Hans øjne synes ikke at ville blive fra Milia i ret lang tid af gangen, og det var pisse irriterende, for bare synet af hendes røde kinder over bordet lavede en varm fornemmelse i hans mave, som næsten mærkedes som når alkoholen blev sunket.
Miles var kommet i det der humør hvor selv den mindste ting virkede hylesjovt, og hvor gange Krystel, som sad ved siden af, kom til at hikke højlydt, grinede de begge højt,

Milia delte shots ud, hvilket for Miles virkede underligt, taget i betragtning at hun ikke havde delt ud på den anden knægt der havde været, men han var dog klar over, selv i denne tilstand, at den stakkels pige ville ryge til udpumpning, hvis hun selv skulle tage 12 shots nu.
Loyd derimod havde fået et underligt ansigtsudtryk, måske fordi han kunne se hendes kort fra hvor han sad, og hun havde bestemt ingen knægt! ”Hey.. Milia.. D-Du har da..” Nåede han at sige, men heller ikke længere, før han havde fået et flat dask i baghovedet af Miles, som lige kunne nå ham. Normalt var han ikke den fysiske type, men det havde også kun været et let dask. ”Jeg har og en … en knægt, og I .. I ! Skal i hvert fald have en hver!” Grinede han og fandt det lige pludseligt uendeligt sjovt. Ved siden af brød også Krystel ud i grin. ”Og nej vent!” Udbrød han så, og kiggede hen på den halvbevidstløse Lindsey. ”Loooyd, du. .Du tager Lindseys”
Loyd var klart den mest berusede ved bordet, så man bort fra dem som var gået kold, men han var måske også den mest vante i alkohol.

Hvor Miles synes at åbne sig og grine i kor med Krystal over alt ting, var det omvendt med Milia. Hun trak sig mere ind i sig selv .
Ikke at hun var vred eller ikke morede sig. Man kunne også se på hendes øjne og læberne der næsten hele tiden havde små krusninger i mundvigen, at hun var glad.
Det var bare som promillerne havde fyret op under et bål inden i hende, og ved dette bål trak hun sig hen til , for at nyde varmen.

" Ååhh...i to...sikke i dog morer jer!" Lød det neutralt fra Milia da hun blev ramt af endnu en latter ,  da Krystal klappede Miles på Låret og slog nakken tilbage med det røde hår dansende om hendes hoved.Han havde igen sagt noget meget morsomt, som de begge lo over.
" Mind mig lige om at sidde ved siden af Jimmy Fallon dér næste gang " smilede Milia og spejlede Krystals bevægelse ved at lægge sin hånd på låret af Loyd og klappe lidt , da hun glattede lidt ud..." no offence Loyd....du er også morsom ...og du er en skat for at hente mig cola !" Vrøvlede hun og gav hans lår et klem, før hun hentede sin hånd tilbage i eget skød.
Åh gud....cola...næste gang ville hun enten finde på en undskyldning for ikke at deltage ellers....ellers måtte hun snude med sine drinks! Ja...få dem fixet til nonalcoholic , det ville kunne virke.

" Hey hvaaa" reagerede hun promte på Loyd .Ikke at hun havde opfanget hvad der skulle til at ske- at Loyd ville Call her bluff.
Loyd havde forinden kommet med en bemærkning til Krystal om at redheads skulle være de bedste at feste igennem med. Krystal havde sendte et flirtende blik tilbage , men ikke mere da hun egenlig var af den overbevisning at Loyd var ved at smede sig sammen med Milia, og hun derfor ikke ville krænke hendes veninde.Ellers kunne Krystal nu ret godt lide Loyd. og Miles....men han var jo forlovet, det skarn !

Det hele gik lidt for stærkt  for et beruset sind og Milia fejltolkede da også det hele da Miles gav Loyd et dask. Hun troede det var et ' pas dig selv' slag og at det betød at han ikke skulle sige den slags til Krystal.
Milia kunne mærke det stramme i hendes kæber. Hvis HUN var ligeglad med at Loyd sagde sådan til Krystal, hvorfor var Miles så ikke?
Hun skævede over til ham...igen i en samtale med Krystel der lo af hjertet.
" Seriøst ...kan vi vende tilbage til spillet?" Fnøs hun , som om de havde engageret sig heavy petting og ikke bare en sjov samtale.
Hun himlede med øjnene, da Miles så kom med hans knægt...og fik alle til at drikke.
Undtagen den sovende Lindsey. Milia huskede hans knægt fra tidligere, så hun skulle ikke nyde noget med at påstå det var snyd. Hun rakte ud og tog en gin .." skål for gran...og jul " sagde hun og klirrede sit glas sammen med Caro, der havde taget en rom.

Loyd så tilbage på Miles og vrikkede lidt med de lyse bryn.
" Arh....trying to get me drunk, are you mate ?"Sagde han og lød fuldstændig som en fra Australien.
" Nå men der skal mere til at slå mig ned i aften ,..end et par shots" mente han og fik skyllet dem ned.
"...Men ...er tisse pauser tilladt?" Spurgte Loyd, hvis blære var ved at sprænges.
" Nå...efter som JEG er den mest eftertragtet SINGEL elver her, så bestemmer jeg det er.Hav mig undskyldt fair lady" sagde han med et skævt smil der oste af charme, og tog fat i Milias hånd, for at kysse hendes håndryg.Et enkelt galant kys, før han forsvandt.

Milia så ned på det sidste kort...stadig fra bunke seks.
Hun ville ikke kunne drikke mere.Den sidste fra Miles burde hun havde undladt, hvis der stadig skulle være fungerende hjerneceller tilbage.Og hun var nu så glad for fungerende hjerneceller!
En autotunet pop sang, brød igennem og nogen havde fyret max op for volumen.
Krystal måtte læne sig tættere på Miles for at få sin vittighed igennem, men her var det så at Milia kom på en anden ide.
Og så var det muligt at der kun var ET kort tilbage, men nu var hun altså træt af Krystal der stjal al opmærksomheden .Miles opmærksomhed!


// Sang : Only girl , Rihanna.//

" Ok Mr. de Allemont ....debutant...kom med mig ... Tak "
Milia rejste sig og selv om rummet kort snurrede rundt, gik det bedre end forventet.
Fik hun lov, ville hun gribe fat i Miles hånd for at lede ham et smut ud på dansegulvet.Det var absolut ikke en sang for them boys, nej....men rytmerne var gode. På dansegulvet ville hun slippe hans hånd, selv om hun mere havde lyst at flette sine fingrer med hans....men det var blot en dans hun havde fået et ja til - var hun heldig.
Milia ville danse lidt drillende omkring ...synge lidt med...vrikke lidt rundt.
I det kropssnære sorte nederdel, var det begrænset hvor store benspjæt der kunne udføres, men det var helt fint...det mere indlurende var alligevel mere hendes facon.
Da Rihanna gik i gang med refrainet ...ville Milia gerne have fast i begge Miles hænder, og vi se lidt tættere på ham. Egenlig bare give sig en smule hen til de pulserende rytmer, der mindede om hendes hjerte slag....og til teksten...teksten der fik hende til så småt at dø lidt, hver gang hun fik mulighed for at se ind i hans mørke øjne.

Hvad Miles registrede omkring sig var begrænset, men alt han gjorde var hylemorsomt, og det var befriende, for han kunne huske hvornår eller om han nogensinde havde følt sig så ukontrolleret før. Havde han teet sig sådan derhjemme havde de jo troet at han var blevet vanvittigt. Han kunne godt lide Krystel. Hun gjorde det nemt at tilpasse sig, og ville helt sikkert have noget at fortælle sine venner imorgen, men hendes kropslige nærhed gjorde ham en smule utilpas. Den mest kropslige person var han ikke blevet opdraget som, og nærhed var tildelt de nærmeste. Krystel kendte han knap nok og derfor var det lidt grænseoverskridende. Det undrede ham lidt, for han havde for få timer siden uden problemer kunne holde Milia i hånden. Et blik blev sendt hendes vej. Hun så ikke ud til at more sig det store.
"Vi udtrykker bare en sindsstemning. Du skulle gøre det samme" smilede han til Milia, hvilket af en eller anden grund satte Krystels latter igang igen, og det lavede en kædereaktion til Miles, som dog med det samme forstummede da Milia lagde en hånd på Loyds lår. Flirtede hun med ham igen? I det mindste opfangede den afsindigt berusede Loyd ikke ret meget. Miles følte sig som en idiot. De ting han havde sagt før virkede så dumme nu, hvor hun egentlig bare ville have Loyd, og på en måde var det ikke fair at han ikke måtte forsøge sig, bare fordi han allerede var lovet væk.

Normalt havde Loyds kommentar fået ham til at smile. Han VAR den mest eftertragtede med de forudsætninger, men den irriterende gallante måde han synes at charmere Milia var alt andet end sjovt. "Nej da. Jeg kunne aldrig finde på at drikke dig fuld" svarede Miles med sød sarkasme dryppende i stemmen. Egentlig ville det passe ham helt fint, hvis Loyd gik kold på toilettet, så skulle han da ikke se på de to sammen resten af aftenen. Hans opvækst skinnede igennem her. Han var ikke van til ikke at få hvad han ville, og nårh han ikke gjorde kom en barnlig jalouxi over ham.

Lidt overrasket over Milias pludselige indfald kom han op og stå, og det gjorde ham lidt svimmel, for hans syn synes stadig ikke at kunne følge med i de mange farver og mennesker. Først alt for sent røg det igennem hans hoved hvad hun havde tænkt sig. "Argh nej.. Milia jeg kan ikke danse den slags.." protesterede han leende, men lod sig stadig trække villigt med, som om hans protest havde været tomme ord.
Det var dog helt 100 % sandt at han var bambi på glat is da de nåede ud på dansegulvet. Selvom han var beruset, så havde han stadig alt for mange hæmninger til denne kultur. De mørke øjne gled lidt nervøst rundt. Der var mange der dansede rundt omkring, og alle bevægede sig så løst og vulgært. Alle på nær hende. Selvfølgelig skulle hun være den eneste som bevægede sig som en fisk i vand. Rytmisk, elegang, lokkende. Hun virkede til at fylde hele gulvet med sine bevægelser, selvom de kun var lige foran ham. Selv svajede han rytmisk så godt han kunne. Mange års musik øvelse havde givet ham en god rytmesans, men de regler der plejede at styre hvor han skulle sætte sin fod var ophævede.

Først da hun fik fat i hans hænder fyldte en rolig og mere sikker energi hans krop, og hvor end han gerne ville, så kunne han ikke mestre denne nye danseform med det samme. Derfor svang han hende lynhurtigt rundt, og ville få fat om livet på hende med den ene hånd, så han havde hende i nogenlunde samme stiling som til klassisk dans, sådan var han sikrest, dog havde han ikke tænkt sig at give sig i kast med klassisk vals, men istedet mere løs og uformel snurrende og dansen omkring, som fik ham til at grine lidt da det gjorde ham rundtosset.
Blikket der før havde koncentreret sig om hans fødder lå pludselig på de skinnende blå øjne af Milias, som pinefuldt perfekt reflekterede de blå, grønne og hvide lyssøgler, som lampen over dem slyngede ud i alle retninger. Det var måske dumt, for før han vidste det, var han væk i dem. Der var ikke andre til stede her for ham. Kroppen reagerede instinktivt, og ville læne sig ned for at presse sine læber imod hendes, men han vidste udemærket at det ville være forkert, og ændrede det i sidste sekund til istedet at lægge sin pande imod hendes pande, og blive opslugt af hendex bevægelser og hendes duft, hvilket fik ham til ubevidst at vikle begge arme om hendes liv.

Yes!
Milia strøg gennem crowden, som havde hun inkasseret vinderpremien i den store lotto konkurence. Det føltes bare sådan at kunne trække Miles afsted. Både at rive ham løs fra hans sindsstemning der åbenbart hed Krystel, men især at skulle have lov til at få ham lidt for sig selv igen.
Hun skævede til ham. Det var nu ikke en dyb vrede over krystal hun havde i sig - slet ikke , for hun kunne faktisk godt lide at se Miles hyggede sig og var glad .Det gjorde også Milia glad...et sted derinde.Ville hun bare gerne havde været den der sendte ham de bølger af grin og glæde? Milia nåede frem til det nok var det , måtte hun erkende. Og så var planen om kidnapning opstået, kraftigt inspireret af popsangens ord ' only girl in the world' - hun var ret sikker på det ikke var DEN rolle Krystel skulle spille i aften ...og eftersom den smukke miss. Dunbar ikke var tilstede, så ville Milia selv udfylde askepots glassko, hvis hun fik lov.


Miles vækkede varmen i hjertet på Milia , da hun fornemmede at han ikke var helt så selvsikker på dansegulvet her, som i hans prægtige hjem. Miles kunne virke en smule intimiderende i hans egne rammer og omgivelser, så det var sjovt at pille et par lag af 'løget' .Hun var helt på det rene med at rollerne var tippet om og det nu for ham kunne virke frygtindgydende , når man fjernede alle regler og rammer, og selv skulle styre slagets gang. Alligevel beundrede hun Miles, for selv om det skinnede igennem at han var ude af sin comfortzone og nok ikke havde tidligere erfaringer at trække på her, så var der bare noget over hans holdning, der ikke lod sig kue eller slå ud.
Milia hæftede sig ved at han smilede og små grinede.Så havde hun allerede hendes lille sejr i hus. Hun ville have at han senere ville huske denne aften med hende....og huske den som hyggelig og fornøjelig....og dejlig.
" Uuhh" grinede hun , da hun blev snurret rundt, og lignede sikkert en veltilfreds lille killing , da hun landede lidt tættere på Miles, med hans arm om livet.
" Du danser godt !" Smilede hun op til Miles.Det var sjovt at se ham slippe tøjlerne lidt, og vidunderligt at mærke at han ikke var slået nok ud til at lade Milia føre.
Miles have en fint tag i hende , og de fik rocket lidt til Rihanna .Hans musikalitet skinnede tydeligt igennem, den kunne man ikke rigtig fralægge sig- selv om dansken var anderledes end normalen for ham.

Omkring sidste vers skete der en lille ændring i deres sving om.
Milia blev stående liige et par sekunder for længe, og det førte til hun snuplede i hans mørke øjne. De var som magneter og skulle hun bryde den kontakt, krævede det stor modstandskrafts og vilje af hende. Og det havde hun ikke sådan lige i baglommen, på nederdelen. Hans øjne fik pulsen til at stige et par oktaver igen.
Og det var ikke fordi de dansede hurtigt, men nærmere som nogen havde sat det hele til at udspilles i slow motion.
Miles nærmede sig ....faretruende tæt...og hun tænkte igen på at lade sig konsumerer af ham. Ikke bokstavelig talt altså, men tænk at lade sig omslutte af hans duft..hans hænder...hans læber...og bare kun havde hans øjne at se ind i.
Miles var virkelig ikke god for hendes realitets sans.Han synes at vække noget meget kraftfyldt men svært romantiserende i hende. Det var som at danse med prinsen fra et eventyr- men prinsen havde bare fundet OG udvalgt sin dronning denne gang, uanset hvor 'fine glassko' Milia end havde.
Hans lagde panden mod hendes, og Milia lod sig svæve væk. Han førte hende til steder hun ikke før havde været i hendes sind...men også med hendes hænder, der nu havde fundet en plads på hans skuldre.Da Miles trak hendes tættere på, lukkede hun øjnene i, og fik straks et priceless udbytte da hendes sanser blev skærpet.
Hun kunne dufte både sæbe og en cologne, den samme som til hans ....forlovelses fest. Hvad mon den hed? I hendes verden hed den nu 'Miles'.
Men ikke kun duften tog til, også hans berøring stod pinagtig tydelig og gav en sød brændende fornemmelse.Hun fik lyst til at skubbe sig mod ham, så hans hænder eller krop blev endnu mere markant at føle. Men Det Gjorde hun dog ikke.
Istedet rykkede hun hænderne bare få centimeter. Ingen ville vel opdage det?
Eller sige noget til det? Var det ikke rimelig harmløst ?
Milia havde ikke kunne standse sig selv, uanset hvordan svarene havde lydt.
Det var en reaktion skudt ud af hendes hjerte, da hendes fingre strøg op af huden , på hver side af hans hals. Hun holdte næsten vejret....alligevel klar over det forbudte i det hun havde gang i. Det var nok ikke ....sådan...det forgik til deres fine elver baller, men det var nu heller ikke sådan det normalt løb af staben når man dansede med Milia!
Hun trak vejret gennem næsen, og en brystkasse der hævede og sænkede sig lidt for hurtigt , afslørede at hun godt vidste hun var faret en smule vild og var lidt på afveje nu, da hun lod sine fingre trække fra hans hals og løbe ind i det bløde kraftige mørke hår, hvor de borede sig ind og nussede ham en smule i nakken.

Musikken spillede og rummet snurrede rundt og rundt. Havde han kunne gemme bare et enkelt øjeblik i hans liv hidtil, og spille det igen og igen, så måtte det vel være dette. Helt opslugt af dette skønne væsen foran ham, og fuldstændig ligeglad med verden der passerede forbi. Hans humør var stadig en smule fjollet, og derfor kom han til at grine lidt dæmpet da han lagde panden imod hendes. Ikke så meget fordi det var sjovt på den måde, men den boblende fornemmelse indeni var ved at løbe over, og på en eller anden måde skulle den jo ud.

Hans hænder gled omkring hende, og foldede sig sammen bag hende for at få hende tættere på. Det hele virkede så farligt og dristigt, hvilket gjorde det endnu mere tillokkende i den berusede tilstand. Han tog ikke en gang notits af om han fulgte takten mere, og det gjorde han højst sandsynligt ikke, for sangen havde lidt mere gang i den end det tempo han satte nu. Popmusikken havde aldrig været hans ting, men teksten gjorde alligevel noget. Havde han kunne og måtte, ville han have fået hende til at føle sig som den eneste pige i verden. Mere ned noget andet ville han netop det, men det krævede nogle handlinger og løfter, som han ikke kunne afgive.

Hendes hænder, som var begyndt at lege let med hans nakke, fik små elektriske stød til at løbe ned over hans ryg, som var det regndråber der nænsomt faldt på ham, og han lukkede sine øjne, for at lade de andre sanser forstærkes og inddrage øjeblikket. Han åbnede øjnene igen og smilede ned til hende. Et roligt og næsten søvnigt smil, også sagde han noget, som han højst sandsynligt ville komme til at slå sig selv i hovedet for i morgen, men det virkede bare rigtigt at sige det.
”Ville det ... rent hypotetisk … være forkert, hvis jeg kyssede dig nu?” Spurgte han så blødt, ind imellem rolige åndedrag, der stod i kontrast til, hvad han kunne mærke, var hendes mere nervøse og korte åndedrag. Hvad meningen helt var med det var svært at sige, og han var ikke sikker på at han vidste det selv. Måske det mest var en blanding af bekræftelse over, at det var forkert grundet hans egen status situation, men også en undren, om det ville være okay med hende. Selvfølgelig var det mest alkoholen der snakkede. Man skulle høre sandheden fra børn og fulde folk, og dette havde han da ved gud ikke spurgt om, havde han været ædru. Om han så havde tænkt sig at gøre noget ved det var en anden sag, men hypoteser virkede bare mere uskyldigt. For nu.

Milia var høj på diverse små shots , og ikke mindst den udfordrende grønne absinth.
Musikkens toner virkede æggende og det halvmørke rum synes at indgyde til hemmeligheder af alverdens slags.
Stadig var det dog fyren overfor hende ,der fik Milas tanker til at spinde rundt og rundt.
Det følelse det gav , når hun lod hans fyldige mørke hår glide gennem hendes fingre , så det kildede - og den modstand hendes fingerspidser mødte , når hun nussede ham i nakken, var alt hun behøvede for at opnå en rus.
Miles havde intet gjordt for at bremse hende. Halvt om halvt havde hun været parat til at modtage en afvisning , og slå det hen med en kæk bemærkning, men.....han bremsede hende ikke. Hans arme låste sig istedet omkring Milias liv, og som han havde læst hendes tanker og besluttet at indfri et enkelt ønske af hendes, blev hun trukket tættere ind til ham.
Hendes leg og nussen, blev en smule mere dristige.I hvertfald blev det til kærtegn og ikke blot nusseri, da fingrende igen strejfede først ned...og så op af hans hals, i langsomme bevægelser.

Han virkede forholdsvis rolig. Vejrtrækningen og hans smil, bar ikke præg af den dejlige uro som herskede inden i Milia.
Som en stor adræt vildkat, der på afslappet vis lod verdenen sno sig omkring den, velvidende at intet var så meget uden for rækkevide , at man ikke selv kunne række ind og snuppe netop kontrollen , hvis man altså ønskede det.
Så hans spørgsmål trængte virkelig Milia op i en krog.
Hans stemme ....lyden der smøg sig ind til hende og kastede så udfordrende men også forbudte ord af sig , var som at træde på vat. Blødt og uendeligt rart.
Milias hænder strøg igen ned af halsen på ham og fik nu istedet lagt sig på hans brede skuldre, hvor hun holdte sig godt fast i ham.
Der var jo kun eet rigtigt svar. Det var jo ikke engang fordi manden SKULLE forloves , han VAR forlovet....og selv hvis det bare var aftalte at skulle ske, så var der kun eet anstændigt svar at give.
- men hvordan skulle hun kunne sige nej ? Afvise Ham? kunne hun give afkald på en chance, hvor spinkel den end måtte være, for bare EN gang at få lov ...få lov til at prøve at kysse ham?

Hun kunne mærke hvor stort et dilemma der udspændte sig, ved hans ...hypotetiske spørgsmål. Måske bare et lille velmenende dril, når alt kom til alt, og stadig nok til at slå hende en smule ud af kurs.
Hun valgte en middelvej...for ikke at fornærme ham og hans forlovelse ...og ikke ...afskrive HVIS der var en ...ARGH...hvad tænkte hun dog på.
Han var FORLOVET! og HUN kyssede ikke med forlovet mænd ! No way ?
Hendes øjne søgte hans og ...det var mere svært at holde fast i den tanke hun lige havde haft så klart på plads.
* han er forlovet...han er forlovet...han er forlovet *
" Måske ville det være dét ..." Hun smilede tøvende ...hun kunne ikke skjule i hverken øjne eller stemme at hans spørgsmål havde en effekt på hende, uanset hvor meget - eller lidt - der nu engang lå bag.
" Men ...JEG er ikke forlovet, så jeg kan i princippet kysse hvem jeg vil ...rent hypotetisk naturligvis.." Smilede hun og mærkede hendes mave trak sig en smule sammen. Pokkers det var så svært at holde tonen kæk og sjov.
Han var for attraktiv ...det ville jo gå helt galt.
" Ville du sladre til Rosaline ...hvis jeg ...hypotetisk talt...kyssede dig?" Lød det en smule hæst da hun forsøgte spille bolden tilbage , og var ganske stolt af hun ikke allerede havde forsøgt lokke hans læber til sig, da han var al for stor en mundfuld at hamle op med , for hende.

De diskrete kærtegn op og ned af hans hals virkede drillende og lokkende, om hun vidste at de havde den effekt på ham? Sikkert ikke. Hvordan kunne han på nogen måde stå for denne fristelse? Det var jo urimeligt tiltrækkende, og fyldte hans hals med en iskold fornemmelse, som ville gøre det svært at svare på hvad hun sagde.
Han kom til at fnyse underholdt. Først havde han følt en form for skuffelse da hun gik med til at det nok var forkert ja, for selvfølgelig var det det, men det næste der vidnede om at hun kælent spillede med fik ham til at smile. Hun havde sandelig ikke de samme bånd på.

”Der har du ret.” Svarede han hæst, og havde svært ved at få ordene ud igennem den iskolde fornemmelse i hans hals, som synes at kollidere med varmen i hans mave. Hver gang han træk vejret ind fulgte hendes duft med. Det duftede af vilde eksotiske blomster, og havde han ikke øjnene åbne kunne han være fristet til at tro at han stod på en eksotisk ø på en varm forårsaften. Hvilket passede helt fint med det brændende ønske han havde om at forsvinde sammen med hende væk fra alt det han havde viklet sig selv ind i, i troen på at det kunne være lige meget. Og nu stod han her. Bare et halvt år senere kom der faktisk noget, som havde været værd at vente på.

Han kluklo afdæmpet. Rosaline ville kværke ham over bare det billede daily news ville trykke den næste dag, og ville helt sikkert gøre noget langt værre, hvis hun så ham nu. Alligevel hørte han sig selv sige noget helt andet. ”Sladre om hvad? Hypotetisk set ville jeg jo ikke gøre noget forkert, hvis du kyssede mig.” Han smilede drillende og prøvede at lyde afslappet og kæk, men hans hjerteslag som hastigt tog til gjorde det umådeligt svært. Teknisk set ville han, som var den bundet på hænder og fødder, jo ikke have del i det vel? Det var, hvis han kunne undgå at besvare en sådan gestus, og det var nok nemmere sagt end gjort. Og dog overbeviste alkoholen i blodet ham om, at det da gav helt fin mening.

Et smile bredte sig ud  med lynets hast, da Miles gav hende ret.
Som at give et barn slik.
Selvfølgelig kunne det ikke blive alvorligt , hverken med kysset...og slet ikke aldrig nogen sinde med dem...she knew that...men...tanken spandt nu alligevel sine søde tråde omkring hende, og lød som sød musik for hendes øre.
Milia kunne ikke slippe den lille appelerende leg, de nu havde kørende.

Der antændtes næsten små stjerne gnister i Milia øjne da Miles legede med og angav der INTET var at sladre om, da der teknisk set ikke var sket noget ,set fra hans vinkel af.
Årh den mand legede jo med ild.
Hun kunne næsten mærke hvordan flammen der brændte for ham, slikkede op af hendes indre...ivrig efter kontakten med ham.
" I See.... Så du ville ikke stå til at bebrejde...en heldig ting  ! Måske kunne du enda erklærer dig helt ...forsvarsløs ...over for en voldsom pige som mig !" Drillede hun og lod den ene hånd tage fat i det sorte slips som Miles havde på. Hun snoede det et par gange omkring sin lyse hånd, og havde dermed et godt greb i ham. Milia trak ham lidt ned mod sig, og kom selv på tærene, så hun blev i stand til at læne sig helt ind over hans skulder og lade næsetippen gnide op af hans hals. Selvfølgelig snød hun max og snusede hans duft ind, så hendes knæ næsten forsvandt under hende. Næsten.
Godt var det at den anden hånd havde så godt et tag og hvilede på Miles skulder.
Der fandt hun den afgørende støtte til at holde balancen.

" Sååå hvis jeg gjorde dét her...så var der intet sket?" Hun tog chancen og krydsede fingre bag ved slipset for  han ikke ville skubbe hende væk nu, da hun nappede meget yderst blidt en...to..gange i hans hals...før hun trak sig lidt væk fra ham.
Selv hvis han stoppede hende, ville det være pinligheden værd. Og det var vel kkke hendes skyld at ,anden var som en magnet- uanset hvordan de pakkede det ind, så var det IKKE Milias skyld at HAN tiltrak hende! det kunne da KUN være hans, hang kvinde logikken ved.

For Søren da....hun kunne godt underholde sig lidt længede ved hans hals, men ...nej, det gik ikke.
Milias stemme havde tusind farver da hun små kælent forsatte, med et stænk humor til bare en smule distance så hun ikke følte sig helt blottet i sit gøre mål.

" ...Og efter det her...." lød det mod hans øre.....meningen var hun ville ned og kysse på hans læber, men selv om lysten stod standhaftig som en tinsoldat, vaklede hendes mod alligevel i sidste sekundt, og hun ændrede kursen så det lille kys landede lige ved siden af hans mund.
Milias læber lukkede sig lige i krus ingen af hans mundvige, så hun dårligt rørte læberne....men alligevel var så nær det lod sig gøre, uden at kysse ham rigtigt.
" Efter det her, bliver jeg så næste skydeskive til de fine elvers humbertus jagt ?"
lød hun en smule fortumlet, over at få lov at lege lidt 'på ham '.

Hans mundvige krusede opad, men han undgik et sekund hendes altopslugende blik. ”Voldsom.. Måske jeg hellere ville bruge ordet fortryllende. Ingen kan stå for en fortryllelse vel?” svarede han, og legede med tanken. For alt han vidste, kunne det være netop det. En fortryllelse. Ja han havde i hvert fald aldrig været så let overvindelig og let manipuleret før. Havde det end bare været en fortryllelse, så var der en chance for at han ville kunne leve sit liv intet vidende og ligeglad som før. Alt ville være så meget nemmere, men også langt mere kedeligt.

Han strakte diskret halsen og lod hende komme til. Hendes hår strejfede hans læber, og det kildede tiltalende. Hendes duft skyllede ind over ham som en tidevandsbølge, og der var intet han kunne gøre, andet end at give sig hen til hendes duft og berøring. Han fik kuldegysninger da hun nappede lidt i hans hals. ”Intet overhovedet.. Hypotetisk.” Fik han fremstammet, og prøvede at genvinde kontrollen, men han var i over hans hoved. Ikke kun reagerede hans indre, og brølede som et monster for at gøre noget, også hans krop reagerede og stivnede, og hvor end han nok ville nægte at indrømme det, så mærkedes det tydeligt på ham selv at hans krop også reagerede seksuelt på hende, dog heldigvis ikke så det kunne ses, endnu i hvert fald.
Det gik op for ham at han havde holdt vejret, og slap det ud i et lille tilfredst støn.

Det irriterede ham grænseløst at hendes stemme var fyldt med humor, velvidende at han selv havde startet den tone. Kunne hun virkelig være så løftet og fattet lige nu? Når han var helt paralyseret af alt det hun gjorde.
Han stivnede helt tydeligt da hun blidt kyssede ham i mundvigen. På den ene side flyvende højt over hvad han kendte, og på den anden side en smule skuffet. Først sagde han ikke noget, men prøvede at få styr på hans tanker, som lige nu var styret af alkohol, tiltrækning og begær.
”For dét der? Nej..” Mumlede han og trak sig bare et par millimeter væk. Han havde øjnet sin mulighed for at genvinde bare lidt kontrol, men han var ikke sikker på at hans næsten skælvende krop ville tillade ham det. ”Men måske for dét her.” Genvandt han kontrollen, og lænede sig mere sikkert ned for insisterende at presse sine læber imod hendes denne gang. Det var forbudt, ja, men hvis det nu var deres lille hemmelighed.. Han havde bare brug for at prøve det, om det så bare blev en enkelt gang.
Som havde hendes læber været af morfin blev han som løftet over gulvet, og alt omkring blev tabt på gulvet sammen med lyden af glas splintrede og himlen der faldt ned. Han strammede grebet om hende, og var bange for at forsvinde, hvis han gav slip. Lidt hårdere pressede han sig imod hende, men trak sig så væk igen, så de var et par millimeter fra hinanden igen. Ør i hovedet af den morfinrus han synes at opleve.
”Jeg.. jeg havde brug for at prøve.. bare en enkelt gang.” Stønnede han lavmælt, stadig kun millimeter fra hendes bløde læber.

Miles lille påfund om Milia skulle havde kastet en fortryllelse , var simpelthen så nuttet og sød at hun ikke kunne bringe sig til at punkterer den.
Hendes evner og nymfeskills var i virkeligheden bare en direkte modsætning af hans gæt.
Hun kunne ophæve og give fortryllelser dødsstød med et kys, ikke kaste dem ...hvorfor vidste hun ikke, andet end gaven var medfødt...og færdig udviklet i teen årene.Hun legede kort med den besnærende tanke om at være i stand til at drysse en kærlighedes besværgelse ned over en mand. My god....Miles ville være den hun brugte den på så.
Ham...og ingen andre.
Men det lå dog uden for hendes rækkevide at gøre de ting.Kun nymfens milde ydre og indlevende væsen kunne hun skrue lidt op for...men det nåede ikke til et niveau hvor folk ikke var i stand til at kunne modstå, overhovedet.De kunne somme tider have svært ved at holde blikket for dem selv ja, men handlinger kunne de snildt kontrollerer,
Og hun udnyttede det aldrig bevidst anyway. De små
Bløde dyr på hendes arbejde var iøvrigt ligeglad med nymfetræk, og med dem tilbragte hun en stor del af sin tid.

Alle tankerne tog kun et blink med øjet, og hun var igen helt opslugt af af manden foran hende.
Et lille pust af lettelse kom, da Miles ikke virkede sur.Tvært om...at han havde blottet halsen lidt mere for hende, havde vist han tillod hende at lege og det var gået direkte i maven på Milia ,som en varm levende følelse.

" Dér var jeg heldig" kom den sidste kække bemærkning, da han ikke mente de ville bruge hende til den næst kommende jagt, men heldet blev forvandlet til noget langt bedre...og langt mere farligt der fik hendes hjerte sprang et slag over, da han forsatte med at tale.
Milia kunne ikke nå at svare. Hun havde måske kunne nå at bremse ham- at lægge en finger mellem deres læber, men hans tiltrækningskraft og beslutsomhed var ikke til at stå imod, og da hans læber endelig lå mod hendes, smeltede alle tanker om modstand helt væk, for til sidst at glide ud i intetheden.

Varme bølger skyllede igennem hendes nu meget vågne krop. Det var som en sol skinnede med høje varme grader ned over hende, da Miles trak hende hårdt ind mod sig.
Milias hænder var først ved hans hals og kinder hvor hun hengivent dryssede kærtegn over.
Kærlige kunne man næsten beskrive dem som.

Den pulserende musik og støjen fra mennesker drengestemmens var høj, men på forunderligvis forsvandt den og der blev helt stille da han kyssede hende. Hun hørte ikke andet end sin egen puls...svagt... et sted i baggrunden.

Miles var alt der kort betød noget.

Hænderne forsvandt fra hans kinder og hals...hun havde bemærket han var tæt barberet og helt glat at røre ved.En svag duft af sæbe og 'Miles cologne' overmandede hende igen, og slørede hendes tanker. Eller var det hans læber der slørede dem? Hun kunne ikke længere adskille.
Milia fulgte hans krop, lydigt...og måden de begge smeltede sammen på, hvor kort tid det end var de fik, gav nok dem begge tilstrækkelig med informationer om lysten til dér her went both ways.

Fra Miles hals forsvandt begge hendes hænder, og med håndfladerne presset ned mod ham, gled de videre ned over hans skulderblade og ryg, så langt hun kunne nå.Hun forsøgte ubevidst både at klynge sig en smule til ham, og komme endnu tættere på, om muligt.At trække øjeblikket lidt ud.Skjorten var glat mod hendes hud og gav intet modstand.
Som oftest var det hun gjore meget intuitiv...der var mere når hun undlod at gøre ting, der var tænkt flere lag igennem .

Kysset sluttede ....og en følese af at have hovedet under vand , og så opleve det forfærdelige at den livsgivende iltmasker blive trukket væk , væltede ned i hovedet på hende.
Han læber var som...ilt...nødvendige for hun kunne forsætte med at trække sit vejr.
- Men der var ikke mere oxygen, blot en undskyldning....og selv om hans var så få millimeter fra hende , turde hun ikke række ud efter ham. Havde han ikke selv lige sagt det bare var en engangsforestilling. ? Noget der lige skulle afprøves?
Jo....naturligvis...manden var bestemt for en anden, så havde hun forventet kys fra hans læber , fast hver lørdag ?

Omtåget ...fokuseret på hver del af hans krop, blev den bedste følelse hun havde oplevet at få, erstattet af en overvældende smerte, ved den kolde afvaskning det var at få en undskyldning . Ordet undskyldning rungede rundt i hende.
Det var egenligt spøjst, eftersom det ikke havde forladt hans læber, ikke direkte anyway.
måske var det hendes egen dårlige samvittighed hun kunne høre , måske det slet ikke kom fra ham ?
Hænderne gled fra skuldrebladene tilbage over hans skuldre, og hun ville trække dem tilbage , da hendes krop begyndte at ryste..,bare en meget lille smule.

Halvdelen af hende ville presse sig mod Miles og tigge ham kysse videre med hende. Bare denne aften, bare en smule mere....bare så hun rigtig kunne finde ud af hvad hun ville mangle og være gået glip af resten af hendes liv.
Den anden halvdel behøvede trække en grænse overfor ham , for det var et ALT for farligt spil der var sat i gang, og hun var ikke længere helt sikker på hun kunne overskue konsekvenserne af den lavine hun frygtede allerede var sat igang, i hende.

Hun vidste ikke hvorfor det så lige blev dén sidste reaktion hun fik? Det var jo ikke fordi hun holdte Miles ene ansvarlig, hun havde selv hyggelegede med benzin ved bålet, og hun havde selv ønsket det fuldkommen samme ....at få lov at prøve mærke ham.
Men ... Hun synes næsten det var uforskammet af HAM at HAN kunne vække SÅ stærke følelser i hende. Christ...det var jo lige så vild psykisk som fysisk, hendes lyst efter ham....og måske NETOP fordi hun oplevede begge dele lige uimodståelige, lige facinerende, lige magnetiske...kunne hun slet ikke finde balancen i hvordan hun skulle være overfor ham.

" D-Det...H- Hvad tror du lige du laver !"
Fik hun endelig ud, mere forsvarsparat. Milias hånd løftede sig og ville - hvis ikke hun blev stoppet - slå hans kind, og give ham en klar nonverbal besked om han SLET ikke skulle lege med hende på den måde.

" Er du med !" Krævede hun stædigt svar på. Kun en der manglede sine øjne ville gå glip af Milas frustration . Hun kunne ligeså godt om et sekundt kaste sig om halsen på ham , og forsøge tigge sig til mere....men ... Det føltes som hun havde en værdighed at bjerge i land , en der ellers ville synke heeelt til bunds ude på det smukke ocean af Miles.
Som en lille vildkat der før spandt og ville kæle, følte hun sig nu i en krog hvor utygheden fik hende til at hvæse og forsøge få pelsen til at stritte.
Problemet var at det bare ikke rigtigt VAR Miles hun var vred på.
Hun var trængt op i den krog af hendes egne voldsomme reaktioner på ham.
Og selv om hun stædigt ignorerede det fact, vidste hun udmærket at det ikke var helt fair at bebrejde ham for de følelser.
Men det var heller ikke fair at kysse hende , når han var forlovet med en anden. Da han besluttede det, tog han kontrollen fra hende....og vendte deres relation om , så hun blev lammet og han var løven.

Miles følte sig fortumlet og ør i hovedet. Som havde han snurret 42 gange rundt om sig selv. Han havde umådeligt meget lyst til at gøre det igen, men på samme tid var han overbevist om at han ikke ville kunne ramme for den snurrende fornemmelse, hvis han prøvede.
Et lettere triumferende smil gled over hans læber. Hun havde spillet med, og det gav ham et adrenalin rush, som var lige til at blive afhængig af. Ikke ulig morfin som blev skudt ind i blodet, men som så mange andre afhængighedsdannende ting, så var det forbudt, og noget der kun skulle prøves. Ikke desto mindre svævede han oppe over den almindelige verden omkring dem, fordi han havde fået et kik bag gåden han kaldte Milia, og set et rent vidunder, som måtte være guderne værdige, og derfor ikke for hans øjne.

Hans mørke øjne prøvede at fange hendes, men rummet snurrede stadig tilstrækkeligt meget til at alt var sløret. Også hendes reaktioner. Alt blev overdøvet af hans hjerteslag, som synes at prøve at arbejde sig vej ud igennem hans brystkasse. Ville hun mærke det? Det havde hun helt sikkert kunne lige før da de var så tætte, men nu?
Som Hermes med hans bevingede sko følte Miles sig så højt på strå, at det halve kunne havet været nok, og selvom han havde blottet sig og vist hvordan han havde det, så havde hun gjort det samme. Der havde da ikke været tvivl om at det var gensidigt. Tiltrækningen, kysset og det hele.
Hans bevingede sko blev dog med det samme pillet af, og han blev som kastet i gulvet ved det næste. Overrasket og med let opspilede øjne fulgte hans ansigt med bevægelsen, og udledte en skarp lyd da det kolliderede med Milias hånd. En varm og sviende fornemmelse bredte sig på hans kind, og langsomt trak han hånden op til kinden.

Tiden var stoppet fuldstændigt da de mørke øjne forvirret placerede sig i hendes blå. Han troede? Nej han var sikker. Selvom den fuldkommen bedårende skabning foran ham kun havde været i hans liv i 2 uger, så mente han allerede at kende hende nok til at vide at det der ikke havde været ingen ting. Frustrationen i hendes stemme skar i ham, og gav ham omen en endnu hårdere lussing da det gik op for ham at hun ikke havde set det samme som han havde. Udtrykte han sig ikke tydeligt nok?
En hedebølge fandt vej til hans kinder, men heldigvis skjulte det flimrende lys den rosa farve. Hvad var det der var ved at ske? Han var faldet fuldkommen håbløst for denne pige, og befandt sig nu med mudder op til begge øre, fordi han var næsten sikker på at hun havde det på samme måde, og det var uendeligt svært ikke at gå efter noget der virkede så ligetil. Det var uden for hans rækkevidde. Denne verden. Hende.

Og han kunne udmærket se og mærke i hendes stemme hvordan hun havde opfanget det. Hvordan han selv fremstod og hvilken situation han stod i. Lidt uhensigtsmæssigt kom han til at fnyse. Hun troede han legede med hende. Morede sig ved at trykke på hendes knapper? Hvis hun bare vidste hvad for nogle hun selv ramte. Tusind ting ville gerne forlade hans læber. Forklare, plage, undskylde, indrømme, men desværre stod noget i vejen for alt det. En stor mørk klods om hans ben kaldet stolthed.
”Fuldstændigt.” Svarede han lidt koldt. Åh han var skam helt med. Hvad havde han også tænkt på? Han kunne ikke gå ned af den vej, hvilken pointe var der så i at pege hende den vej? Hun ville være bedre af med at tro han legede med hende og komme videre. ”Det var uforskammet. Og kommer aldrig til at ske igen.” Prøvede han at give hende ret, men det føltes som en tung sten der lagde sig i hans mave bare ved ordene. En ulidelig følelse af længsel bare ved at sige at dét eller noget lignende ikke ville ske igen, men hvis det var hvad hun ville høre. Nok var han en egoistisk personlighed, men hvis der var nogen i denne verden han ønskede noget bedre, så var det måske hende.
”MILIA! Hvad er det dog du laver?!” Udbrød en forfærdet Loyd, som netop var brudt igennem mængden, og Miles takkede en eller anden matefysisk kraft for at han ikke var kommet bare et par sekunder tidligere. ”Du kan ikke bare slå ham!” Fortsatte han til Milia med opspilede øjne, tydeligt bekymret for hans eget job.
”Loyd det er okay. Jeg fortjente den.” Brød Miles ind og trådte et skridt væk fra Milia. På en gang ønskede han brændende at blive, men også at gå.

Ingen ville kunne skjule begæret , det havde været limet mellem dem og havde været al for markant og al for stærkt mellem dem. at forsøge tale uden om dette ville kun ende galt.
Men om det stak dybere end det ...for ham ? Det havde Milia nok ikke turde bore i.
Hun tog som det som en selvfølge at han havde fundet kvinden i hans liv, Rosaline og alt andet var ekstra krydderi. At hun så var et yderst velsmagende krydderi, ændrede jo intet. Hun var stadig blot en ingrediens tilført hovedretten , der var hans forlovede.

Hun stod foran ham, så spilttet som det lod sig gøre uden dele sig i to fysisk også.
Det var gudskelov ikke tilfældet, og sikke et forfærdelig syn det også havde været.
Hendes hånd sveg og det prikkede i håndfladen. Flov ...over at have slået ham.
I vildrede over hvad hun ellers skulle have tyet til, når hun ikke burde kysse ham.
Alt i mellem de to ting, virkede bare ikke energi ladet nok til at kunne udtrykke de voldsomme bølger hun følte sig overbruset af.
Hun fik en lussing sendt hårdt tilbage, ved lyden af hans stemme.
Miles var kold...slet ikke berørt af det hele. Hånede han hende ?
Milia kunne mærke hendes kæber blev mere spændte og det føltes som hun ikke længere kunne synke ordenligt, som om noget sad i luftvejene og blokerede for det hele.
Det var ikke hans valg af ord, der udløste det. Dem havde hun nok selv bedt om at få, selv om en form for benægtelse havde været rar fra hans part, så var sandheden vel det bedste at få i længden.
Men ...kulden i hans stemme, afvisningen og at han lød ligeglad, fik hende til at føle sig efterladt et sted hun ikke havde spor lyst til at befinde sig.
Hun måtte rømme sig, for at klare halsen lidt og være i stand til at presse ord ud.
" Fint !" Kunne hun lige mane sig op til at slynge ud, uden at stemmen knækkede over og viste hvor såret hun var.
Men hans ord fik ikke Milia vrede til at klinge af. Den var udløst af indestængte håb og ønsker der aldrig måtte blive sagt højt- så hans ord om det aldrig ville ske igen, var Gasolin der dryppede ned og fik det hele til at blusse yderliger op.
Hun slugte det hele råt- i en stor mundfuld...og det hele satte sig på tværs i hende.

Ved lyden af Loyds stemme, snurrede Milia halvt omkring og stod nu med en skulder til Miles og så direkte på en noget uforstående Loyd. Var han vred ? Han så i hvertfald en smule sammenbidt ud.
Milia der stadig surfede på et bølge af frustration, kunne meget hurtig blive gal på Loyd også.
Hvad bildte han sig ind at skænde på hende ? Hun kunne da ved gud slå på hvem hun end lystede.
" Oh...du mener ..HAM " snerrede hun det ud og nikkede i retning af Miles uden at værdige ham et blik. Og uden at give ham kredit for at være large nok til at indrømme at han havde fortjent den.

" Jeg kan da love dig for at jeg slår lige hvem jeg har lyst til Loyd....og især Miles de Allemont hvis jeg vil !" Lød det trodsigt og vredt fra de blege læber.
Læber....der kort tid forinden havde sendt hende i en direkte ekspress rute til himlen da de mødtes med Miles'.
Milias blik flakkede . Hun løftede en hånd og gned sig over det ene øjenbryn.
Luften føltes ubehagelig nu og lokalet for lille til alle de mennesker.
Alle de små shots ...hun skulle ikke have tavet imod dem, og nu ville hun bare ud...væk fra ham ...og ud i luften.
Desuden hun var ikke så langt fra at tåre i de oprørte øjne. Og var der noget der bare ikke skulle praktiseres nu....foran de to mænd der...så var det da godt nok tåre! Det susede for hendes øre , og det var lige før hun også smækkede Loyd een. Faktisk overvejede hun det, men endte med at knytte sin hånd hårdt sammen istedet.

" Jeg takker for en pragtfuld aften...." Sagde hun hendvendt til dem begge.
Og så drejede hun sig om mod Miles. Gjorde sit blødende hjerte hårdt og håbede han ikke kunne nå at se hvordan øjnene kæmpede mod de insisterende tåre, der var ved at vinde indpas.
" Mr. De Allemont...mangler de underholdning til deres bryllup...så har Loyd mit nummer " smækkes hun sarkastisk i hans ansigt.
Om hun så blev bagbundet og slet til dét bryllup af 15 fuldvoksene mænd og tre elefanter , skulle hun godt nok ikke deltage det i det!
Milia ville smutte...måske nærmere flygte...fra dem ...og suse afsted for at hente sin lille taske , i sofaen hvor de havde siddet før...og dernæst tage flugten fra O'Mallys og ud i den friske natte luft.

Hun kunne aldrig se den mand igen. Aldrig. Det var slet ikke spor godt.
Han var for farlig for hende, for.... Al for spændende og al for...uopnåelig.
Og så var han pokkers arogant.Årh...var hun Rosaline ville hun flå den arrogance af ham, som man fjernede hår med varm voks !

At lyde kold havde måske inderst inde ikke været det han havde haft mest lyst til, men det var det der kom ud per automatik. At lukke verden ud og virke ligeglad og blank som et spejl, var hans måde at forsvare sig selv. Ikke om nogen skulle se nogen form for sårbarhed, gud forbyde det.
”Fint!” Røg det lidt for hurtigt retur. Hvorfor kunne han ikke tyde hende? Det ene øjeblik var han helt sikker på hvor han havde hende, og det næste? Også lige hende. Hvorfor hende, når alle andre var gennemsigtige som nypudsede vinduer?
Han bed tænderne samme, foldede armene over kors over brystet og vendte sig en smule væk. Endnu en forsvarsmekanisme. Hans krop pegede lidt væk fra hende og i retning af døren. På den måde ville han kunne smutte hurtigere og nemmere. Rent instinkt.

Loyds pludselige opdukken havde ikke den store effekt. Han havde nok rent i hælene på Milia. Hun var jo åhhh så bedårende og perfekt. Hvad lavede han overhovedet? Han havde allerede en som alle andre kaldte bedårende og perfekt. Ja alle andre end ham selv i hvert fald.
Miles himlede med øjnene da Milia nikkede i hans retning. Så nu havde han ikke et navn mere eller hvad?
Loyd begyndte at tale alt for hurtigt omkring netop hvorfor hun ikke bare kunne gøre det, og han havde jo ret. Med rødder dybt nede i medicin industrien var det så nemt som at knipse med fingrende at få Milia ud af alt behandling af både dyr og mennesker permanent, hvis familien ønskede netop det. Hvad Loyd derimod ikke vidste, var at Milia, med det billede daily news ville have i morgen, ville som den eneste få nok omdømme til at ødelægge ham med få udtalelser. Det eneste hun skulle gøre var at bekræfte de journalister som helt sikkert ville finde hende, og Miles var ikke i tvivl om at hun ville gøre netop det, hvis han bare prøvede at gøre nogle af de ting Loyd remsede op. Og hvorfor skulle han også det? Havde han ikke lige undladt at sige alle de ting der var ved at boble over, for at hun kunne komme videre? Hvorfor følte han sig så forrådt og trådt på?

Efter at have blødt en smule op under Loyds tale, som han kun hørte halvdelen af, ville han til at sige noget. ’Undskyld’, ’det var ikke min mening’ … anything. Hun nåede dog at komme ham i forkøbet ved at slynge en kommentar direkte i hans ansigt, hvilket udelukkende virkede som benzin på et bål. I et enkelt sekund var han tilbage i et stadie af indædt bitterhed.
Alt for sent så han de halv våde øjne af hendes, og slyngede i samme tonefald en sidste kommentar efter hende. ”Bryllup? Har jeg brug for en escort pige til mit polterabend, er du den første jeg ringer til.” Gav han hende alt for hårdt igen, men han ville højst sandsynligt ikke se hende igen. Det var på en gang af vrede, men også for at skubbe hende væk. Det havde været selvisk af ham at tro han kunne holde på hende. Loyd så forfærdet på ham, men Miles var ligeglad. Manden var for fuld til at huske dette i morgen alligevel.
Milia var væk, og han gav hende et par sekunders forspring. Det havde ikke været hensigtsmæssigt at rende ind i hende igen.
”Vi går nu.” Sagde han så til Loyd efter at have sendt en SMS til chaufføren. Så satte han kurs imod udgangen, imens han lidt uhøfligt fik mast sig igennem mængden.
Den friske luft virkede ikke spor forfriskende, men derimod mere kvælende end nogensinde. Med Loyd i hælene havde han sat kurs væk fra baren med lange skridt. Hænderne placeret i lommerne og hovedet højt. Var hun stadig udenfor ville han gå direkte forbi uden et blik. Ja han var arrogant og alt for stolt, derfor ville hun også ende med at brænde sig, og det burde hun have set komme, fortalte han sig selv. Hun ville alligevel være bedre tjent med dette outcome.
//out//

Milia bevægede sige ikke i en verden hvor man både kunne bygge folk men også rive dem ned , ønskede man dette. I hendes var det flid der gav bonus...hvis man da var heldig. Hun kendte mange hårdtarbejdende mennesker der ikke synes at få den anerkendelse de havde fortjent sig. Så at Miles og hans fami,ie var i stand til at knuse hende med et vift med den adelige hånd , var slet ikke tilstede i hendes tanker.Milia konsekvensberegnede ikke sine handlinger, men agtede blot ophobede følelser ud sammen med ulmende frustrationer.
Hun spekulerede heller ikke i om hendes billed med Miles kunne udnyttes til egen fordel. Det var ikke eksisterende tanker. Hun havde ingen ide om medierne kunne ledes til at fatte interesse i hende- det eneste hun havde tænkt var at Miles nok ville stå til en vældig skideballe af den smukke Rosaline.

Milia brød sig ikke om måde hans kropssprog ændrede sig så radikalt.
Hvor var det døsige dejlige smil ? Hans glade lidt udfordrende øjne?
Hans imødekommende arme...hun kunne blive ved.
Tilbage stod han med kun kølighed og afvisning overfor hende, og  bit by bit rev han hende ned. Der var intet skrånende i det set fra hendes vinkel.
*Escortpige ...DET sagde han bare ikke ! * Milias øjne lynede mod ham og talen blev skarp i kanten. " Beklager Miles ...SÅ mange penge har selv ikke DINE forældre " skød hun mod ham, og lod ham vide at han ikke var en skid bedre end hun...hvis ikke hans forældre lige havde lommerne fulde af guld.
...og hvor  var  hendes far ? hun skulle nedsatte fra selveste Zeus? Så var det dog på tiden han viste sig , tænkte hun arrigt.


Udenfor hastede hun hjemad. Det kunne kun gå for langsomt.
Lorte aften ! Hvad bildte den mand sig ind ! Escortpige , sådan et nedladende ord.Var det ikke blot et synonym for prostitueret? Hvilken frækhed !
At insinuerer at man kunne hyre HENDE !
Hun havde aldrig gået hele vejen med nogen....og var bestemt ikke let på tråden .
Og da slet ikke for penge. om HAN så var den sidste mand på jorden ville hun ALDRIG lade ham komme nær sig igen. Aldrig!
Det var HAM der havde piger i flæng ....og enda gik og forlovede sig med dem...og kyssede videre på andre.
Det der gjore mest ondt, var at hun ikke havde kunne genkende ham til sidst. Hans arrogante og kølige attitude. Den havde været skarp.
Milia droppede planerne om at besøge vandfaldet i skoven....hun var i for dårligt humør. Kursen var sat mod lejligheden hvor hun boede.
Da hun endelig omkring 30 minutter senere kunne smække døren i , indtil sit private værelse i den fælles lejlighed , lod hun først der tårene falde.
Som regn fra oven dryppede de på hendes gulv, da hun begyndte klæde sig af.
Hun fik lynet ned og vrikket  sig ud af den kropssnære sorte satin nederdel. Den lille røde top blev trukket op over hovedet.
Silke strømperne blev rullet ned og sammen med skoene blev det hele smidt over i et hjørne i værelset.
Hun kravlede op i sin seng , hvor hun kunne finde den lille bløde Desmond .Den nuttede fyr sov  så tungt at selv ikke Milias rumsteren vækkede ham af hans søvn. Det var tegn på ultimativ tryghed.
Eller at den var smådøv!
Inden hun lagde sig til at sove , tjekkede hun sin mobil.
Selv om hun ville nægte det til evig tid- and then some- havde hun håbet på der måske var en besked fra Miles.
Tænk hvis han havde fortrudt og vristet hendes nummer ud af Loyd?
Men nej....endnu en illusion skabt af et alt for romantisk sind.
Der var en sms fra Le Clark istedet.Wonderful , lød tankerne ironisk .
Der stod at hun skulle ringe ham op ASAP , da det galdt en meget vigtig og afgørende beslutning , og at hun skulle glæde sig over de gode nyheder han havde til hende.
Nå....men det måtte vente, for nu ville hun bare sove....og glemme alt om de ...forførende bløde læber ....om de stærke arme....om de mest tiltrækkende øjne hun havde set til dato..om......Miles de Allemont.

// Out Mr. De Allemont.