Audition til hovedrollen. *første emne karakterer introdution*

Tid: 19:30
sted: Zariels Teater
vejr: overskyet mørk dag udenfor


*Hendes vejrtrækning er dyb, hendes hjerte banker som en panisk mand bag en låst dør* tænkte Zariel fra hans skygge bedækket tilskuere plads. Zariel nød følelsen, stemningen i hans mørke teater. de fine røde Velvet bedækket sæder der har set mere en tusinde teater stykker. Det fint ud skåret træ værk på tribunen og sæder, der hver fortæller en mørk historie af teatrets gemte fortid.
Helin er en flot ung og håbefuld ny skuespiller som havde "besluttet" sig at prøve Audition i Zariels Teater og nu stod hun der, gemte bag det store røde scene tæppe. Hun er nervøs, selv om publikum kun bestod af en enkelt person, som sidder og skal bedømme hendes præstation. Helin tager en dyb indånding og træder ud i scenens lys. Lyset virker extra skarpt i det mørke teater og Helin har besvær med at se personen som sad stille og afventene i skyggen, det eneste hun kunne se var gløden fra en cigaret.

Zariel sad i mørket og bedømte den unge skuespiller. han kunne se hendes nervøsitet hører hendes hjerte banke, og mærke hendes frygt for at blive afvist. Zariel får et lille smile frem, et modbydeligt smile vel videne hun ikke kunne se ham for det varme scene lys. "velkommen i mit teater Helin, start med at fortælle noget om dig selv" siger Zariel vel videne at ingen ved hun er her. Zariel havde nemlig holdt øje med dette menneske de sidste to uger, observeret hende og langsomt guide hende til hans teater med de falske plakater om audition og løfter om change for stjerne status. Tiden var snart inde til sidste del af hans mørke plan. " værsgo at begynde, ingen grund til at være nervøs" siger Zariel mens hans smil vokser.
Helin skimter med øjnene for se hvem stemmen tilhøre, men med ude held " øhhm jeg ved ikke helt hvad skal skal fortælle hehe" griner hun lidt nervøst " øhhm jeg er ny uddannet skuspiller øhh ved ikke hvad ellers jeg skulle sige"
" det er fint lad os bare begynde, vis mig hvad du kan " Siger Zariel fra mørket.

Helin begynder på den udleveret scene som er et stykke om en pige og hendes møde med en Morder, en person i mørket, en thriller af en slags. bort set fra det er skrevet af Zariel og har et formål. rollen er allerede hendes og det har den været de sidste to uger, det hele er planlagt på forhånd udfra Zariels hoved *det bedste skuespil er virkeligheden selv* tænker Zariel i spænding, mens han knuger kniven ved hans side.
.

Deveron som altid var i sit jakkesæt. Han havde en stil over sig og en ro. Der er en hårdfin grænse i mellem bærerøv og stil. Han havde stil uden det blev for meget. Hans jakkesæt var dyrt, det var rent og uden folder. Dog havde han ikke et rolex ur eller guld manchetter på. den øverste knap i hans skjorte var også knappet op. Deverons agenter havde fortalt ham at en ny dæmon var dukket op og som den nuværende konge var det jo hans ansvar at byde nye folk velkommen. Dog havde Deveron ladet denne dæmon være i et par uger i håb om at dæmonen ville opsøge ham og tilkendegive sig selv. Men Deveron var nu overbevist om at Dæmonen ikke viste hvem Deveron var og han var i tvivl om Dæmonen vidste at der overhovedet var en konge over de overnaturlige her. Men mest af alt ville Deveron lære Dæmonens motiver. Hvorfor han var her og om han ville blive et problem eller en ven.

Deveron nærmede sig teateret og bankede på lyden af hans banken gav genlyd i det store tomme teater.

Imens Deveron ventede satte han en hånd i lommen på sin blazer og satte sit venlige små smil på. hans tanker fløj gennem hans hoved og endte på * Alt nyt skal ses an, alt nyt skal udforskes men vigtigst af alt så skal alt nyt blive til noget bekendt*.

Deveron ventede toldmodigt på hvem end der ville lukke op